Livscoaching

Tanker og overbevisninger former vores liv.

COACHING

- Tanker skaber handlinger, handlinger skaber et liv!

Som coach er jeg din lanterne – en medvandrer, der hjælper dig med at se dine styrker, udfordringer og muligheder klart. Min coaching støtter dig i både hverdagens små og livets store overgange – du bestemmer retning og tempo. Jeg guider dig med indsigt og nærvær, så du får større klarhed og mod til at leve et liv, der udspringer af dine sande behov – frem for fastlåste forestillinger om, hvad lykke bør være.

Vi arbejder med at undersøge mønstre og overbevisninger – både dem, der kan føles begrænsende, og dem, der styrker dig. Nogle rækker tilbage til barndommen, andre hænger sammen med hverdagens krav og tempo. Sammen udforsker vi, hvordan du kan bygge videre på dine ressourcer og åbne op for nye muligheder.

Min coaching ser dig som et helt menneske – med sind, krop, omgivelser og ånd. Vi arbejder altid med udgangspunkt i det, du kommer med. Min tilgang bygger på, at alt er forbundet, og min erfaring har vist mig, at sund udvikling sker i lyset af den større sammenhæng, vi er en del af.

Når ambitionen ændres fra at jagte lykke til at omfavne læring, opstår succes med det samme – hvis vi har klarhed og overskud til at se den. Det er netop den indsigt, jeg ønsker at give dig som coach.

  • Kathe 52 år

    “Malene har en helt særlig evne til at vise empati. Jeg føler mig tryg ved at fortælle om mine udfordringer og er slet ikke nervøs for at blive dømt eller udskammet. Hun har hjulpet mig med at finde ro i sindet, tro og håb. Givet mig redskaber til at tackle forskellige udfordringer på mere konstruktive måder, så jeg ikke føler mig forkert, og hjulpet mig med at rumme mine egne følelser på en kærlig måde.”

  • Andrea 28 år

    “Jeg har været virkelig glad for at have Malene som coach! Hun er god til at skabe et trygt rum, hvor der er plads til hele mig. Hun er en varm og rar person, der gør at jeg føler mig set og forstået. Med Malenes gode og reflekterende spørgsmål, får jeg nogle gode indsigter, som jeg nok ikke selv var kommet frem til uden et ekstra sæt øjne.
    Jeg kan hjerteligt anbefale Malene””

  • Julie 48 år

    “Efter en coaching-session med Malene føler jeg mig meget mere afklaret. Jeg har endelig sat mig et mål og en deadline for mit forestående brancheskift, og det føles fantastisk! Gennem coachingen fik jeg utroligt mange indsigter i, hvorfor jeg ikke har handlet før. Jeg kan kun anbefale coaching med Malene; det var en øjenåbner for mig, der gav mig mod og ny energi.”

  • Katarina 51 år

    “Malene lyttede tålmodigt og var ikke bange for at udfordre mig. Hun formåede at fastholde mig, indtil jeg fandt de svar, der virkelig lå mig på hjerte. Jeg fik mulighed for at skifte fokus eller holde fast i mit oprindelige mål, hvilket fremmede kreativiteten i arbejdet. Hendes professionalisme, positive og konstruktive feedback gav mig mulighed for at se, hvem jeg er, hvor jeg vil hen, og hvordan jeg kommer videre.”

  • Nordfugl 51 år

    “Efter coaching med Malene føler jeg mig i stand til at skabe forandring og har fået en bedre forståelse for mine begrænsninger samt hvad der skal arbejdes med. Jeg fik fokus på mine styrker, som vil bære mig videre. Nu føler jeg mig klar og motiveret til at gå i gang.”

  • Sanne 57 år

    “Jeg blev taget i hånden af Malene hele vejen igennem forløbet. Allerede fra første session, kunne jeg mærke at alting lettede. Malene formår hun at stille udfordrende og indsigtsfulde spørgsmål med en kærlig og nærværende energi. På blot tre sessioner, oplever jeg, at jeg kan gå lettet og styrket ud i verden, med en klarhed og oplevelse af at min problematik vitterligt er løst. Mine stærkeste anbefalinger herfra ”